Evolutionrace

Photobucket



Evolutionrace
"Du har evnen til at overleve..
Men har du viljen til at leve?"



Indledning:
Hvad får et menneske til at løbe kilometer efter kilometer, hoppe ned i iskoldt ulækkert vand, løfte en 90 kilo tung sten, balancere på en træstamme over en å, og meget andet?

Hvad enten scenariet udspillede sig for flere tusinde år siden blandt urmennesker, eller i dagens Danmark, er svaret viljestyrke. Mennesket er designet som den mest fantastiske konstruktion man kan tænke sig, og det er blevet designet til overlevelse igennem mange millioner års evolution. Desværre glemmer flere og flere mennesker i dag hvordan de kan bruge deres krop, det ønsker Evolutionrace at gøre noget ved. Igennem et opgavebaseret løb på 10 kilometer med 10 udfordringer undervejs, kan folk på deres egen krop få lov at mærke hvor langt fra naturen de er kommet.

Budskabet om at finde tilbage til sine rødder og komme igang med at bruge kroppen naturligt har altid været interessant, og i vor dage, måske mere end nogensinde før. Vi ser i dagligdagen hvordan det er blevet helt almindeligt at man går i stå på rulletrapper i stedet for at gå på dem. Man bruger masser af tid og penge på slankeprodukter, isolationsøvelser uden sammenhæng til en helkrops dimension, på at blive brun når der ingen sol er, og masser af andre eksempler. For mig at se burde det være en del af almen dannelse at være klar over hvad ens krop er udviklet til.

Jeg har selv fundet interessen i Evolutionrace, og naturlig træning igennem min store interesse for parkour. Parkour er en bevægelsesform der også idealisere den naturlige træning, og det at bruge ens krop funktionelt og i harmoni med omgivelserne. Jeg synes selv det er en virkelig interessant ide med et løb der bringer mennesket tilbage til rødderne, og udfordre os i de elementer og i de opgaver som vi er designet til. Nemlig at leve i og med naturen. Skal du over en kløft bliver du nødt til at springe, kan du ikke det du balancere over, kan du ikke det må du klatre ned og op igen, og kan du ikke det, tjaa, så må du finde en anden vej over, eller blive hvor du er. Der kommer ingen inginøre og bygger en bro for dig fordi det tilfældigvis er lettere. Jeg har igennem min egen træning fået et indblik i hvor stort et potentiale mennesket besidder, og jeg er blevet dybt fascineret af tankegangen om at træne naturligt og funktionelt, og det ligger Evolutionrace sig fuldstændig i linje med.

Denne opgave vil omhandle det konkrete løb Evolutionrace.
Men for at lærer ideerne og filosofien omkring Evolutionrace at kende bør man læse den artikel jeg har skrevet der kort omhandler evolutionsteorien, samt teori og filosofi om den naturlige træning udviklet af den fysiske træner og tænker Georges Héberts.

Artiklen om George Héberts kan du finde HER


Photobucket



Evolutionrace:
Evolutionrace findes i to versioner, en sommer og en vinter.
Om vinteren bliver ricikoen ved nogle af forhindringerne for store, og derfor er løbets længde og udfordringer undervejs skåret ned i forhold til sommer udgaven.
Sommerudgaven består af 10 km. løb og 10 udfordringer, vinterudgaven består af 8 km. løb og 7 udfordringer.

Løbet foregår både vinter og sommer på en rundstrækning på 1 km igennem kuperet skovterræn.
Løbet foregår sådan at man løber en runde på strækningen (1 km) og så prøver man en udfordring, når man har klaret den eller givet op løber man en ny runde, og tager den næste udfordring, og sådan bliver man ved indtil man er færdig.

Forhindringerne er i rækkefølge som følger:

Tovklatring: Kravl 7 meter lodret op i et tov.

Armgang i tov: Gå armgang i et løsthængende tov.

Armgang i træstamme: Gå armgang i en tyk træstamme.

Stenløft: Løft en 90 kg. Tung sten en meter over et rækværk.

Stenkast: Ram en olietønde på 25 meters afstand med kastesten.

Træstammeløb: Løb en 750 meter strækning med en 30 kg. Træstamme.

Kraftgang: Gå 35 meter med en 40 kg. Jerry can i hver hånd.

Dæktræk: Træk et 75 kg. Tungt dæk 40 meter baglæns i et reb.

Balancebom: Balancer 10 meter hen af en træstamme over vand.

Koldtvandssvømning: 200 meters svømning i koldt vand.

I EvolutionRace Winther Challenge udgår balancebom, koldtvandssvømning og træstammeløb, imens resten af løbet er det samme.

Udover at man skal gennemføre udfordringerne korrekt og løbe den amærkede rute, så er der ikke særlig mange regler i evolutionrace. Der er dog en enkelt vigtig og det er vigereglen. Vigereglen går ud på at hvis man er igang med en udfordring og fejler, så skal man vige for eventuelt overhalende bagfra. Hvis du eksempelvis er igang med at stenløft, men taber stenen, og der står en og venter på du bliver færdig, så må du først tage dit næste forsøg når der ikke er flere der venter. Så længe der ikke er nogle der venter, kan du dog bruge alle de forsøg og al den tid du vil på hver enkelt forhindring.
Man har også mulighed for at springe en forhindring helt over, dette bliver noteret som en ikke gennemført forhindring og giver 15 minutters straftid.


Skrevet af Ilja Olsen

Litteratur:
Evolutionrace

Billeder:
Billede 1: // Fotograf: Sofie Falk // på billedet: Ilja, under evo race winther challenge 2010

Billede 2: // Fotograf: Sofie Falk // på billedet: Vester, under evo race winther challenge 2010