Hal21 information

Hal21 er Copenhagen Parkours officielle tilholdssted, og huser ugens faste træninger.

Hal21 giver gode muligheder for at udøve parkour uanset hvordan vejret måtte se ud, og det endda med mulighed for træning der minder meget om hvordan det er at træne udendørs. Her tænkes der på at der kun befinder sig hårde objekter og redskaber, i modsætning til i en gymnastiksal hvor man desværre oftest kun ser bløde redskaber. Samtidig er der mulighed for at træne med sko selvom man er indendørs, hvilket også står i kontrast til gængse gymnastik og idrætshaller.

Træningstider

Træningstider

  • Åbne træninger: Åbne træninger er for alle, både medlemmer og ikke medlemmer af foreningen. Vi bestræber os på at hver af de åbne træninger starter med en fælles opvarmning, efterfulgt af fælles øvelser for de som har lyst indtil den første time er gået. Den sidste time blive derefter brugt til selvtræning. Man kan godt selvtræne under de fælles øvelser hvis man hellere vil det. Hvis vejret er godt, vil vi om tirsdagen gå udendørs og træne, så kom til tiden.
  • Lukkede træninger: Lukkede træninger er henholdsvis Nørrebro og Østerbro ungdomsskole, samt USG. Altså alle de træninger der ikke hedder "åben træning". Til disse holdtræninger låner vi hallen ud til henholdsvis Ungdomsskolen og USG til parkourtræning. Det er IKKE muligt at komme i hallen og træne til disse tider medmindre man er tilmeldt det pågældende hold. Du kan se hvordan du tilmelder dig de pågældende hold og hvilke krav der stilles i menuen til venstre under træning.
    Hvis man har glemt noget i hallen vil det være muligt at komme forbi og hente det i disse tidsrum, men skriv en mail først, da vi måske er udenfor og træne i stedet.
  • Hvor: Ragnhildgade 1, Kbh Ø. Hallen ligger i et gammelt industriområde og kan være lidt svær at finde, så vi har fået Google til at vise vej: Kort.

    Hvem: Alle er velkomne fra 13 år og opefter eller efter aftale. Hvis I er større grupper, eller institutioner beder vi jer skrive os en mail inden I kommer på besøg.

    Pris: Gratis den første gang. Herefter 20 kr. pr. besøg for ikke medlemmer. For medlemmer er der gratis entré til alle åbne træninger. Se mere om medlemskab HER!.