Hvad er parkour?

Photobucket


Parkour (afledt af det franske ord parcours) er en naturlig træningsmetode, der gør det muligt at lære at bevæge sig så hurtigt og effektivt som muligt gennem og ved brug af vores omgivelser. Der er ikke brug for nogen specifik struktur eller udstyr for at udøve denne "bevægelseskunst". Kroppen er det eneste nødvendige redskab. Det er en atletisk disciplin, som er tilgængelig for alle, fordi den kombinerer menneskets basale fysiske færdigheder: Løbe, hoppe, klatre osv.. Det er en idræt, som gør det muligt at udforske kroppens potentiale. Parkour gør det muligt at lære at konfrontere og overkomme forhindringer, om de findes i bymiljøet eller i naturen.

Parkour skal ikke forveksles med andre lignende bevægelserformer, som kun har til formål at lære bevægelser og hop med henblik på disses æstetiske værdi.

Citat af David Belle, grundlægger af den moderne form for parkour:
"Parkour er en kunst som vil hjælpe dig med at overkomme enhver forhindring og at komme fra punkt A til punkt B kun med hjælp af kroppens muligheder.
Forstå at denne kunst blev skabt af få soldater i Vietnam så de kunne flygte eller nå deres mål. Det er denne ånd jeg ønsker Parkour stadig skal beholde. Du skal kunne skelne mellem hvad der er nyttigt og hvad der ikke er i en nødsituation.
Kun på dette tidspunkt vil du vide hvad Parkour er og ikke er. Så hvis du udøver akrobatiske ting på gaden med intet andet formål end at vise dig, så lad venligst vær med at kalde det Parkour. Akrobatik eksisterede længe før Parkour."

 

Skrevet af Christian Vestergaard

Foto: Stine Holmgaard Tidsvilde

 

Læs også:

 

Referencer: