Arbejdsdag lørdag d. 3 december
Hey folkens!
Nu er vinteren godt på vej, og selvom man stadig kan træne udenfor i vintervarmen, så er Hal21 ved at gå en lokal nedkøling i møde. Men ikke alt ser sort ud! Lørdag den 3. december, kl. 12 går vi nemlig i krig mod kulden, og de drastiske følger heraf, og du har mulighed for at hjælpe til!
Ved at møde op i Hal21, kan du bidrage til fællesskabet, og være med til at gøre Hal21 endnu varmere at være i.
Vi vil primært fokusere på at få isoleret og sat vindpap op, men møder der tilstrækkeligt mange personer op, kan det ikke udelukkes, at vi finder på at male de gamle tårne o.l. om, så de kan få et monster grip.
Så tøv ej! Sæt lørdagen af nu, og vær med til at gøre en forskel!
Hvis du planlægger at komme, er du meget velkommen til at lægge en kommentar her på nyheden, eller sige det til mig (Sakse) til tirsdags- og torsdags træningerne, så jeg kan få et overblik over hvor mange der kommer.
- Log ind for at skrive kommentarer
