Velkommen til 2012

Så er det tid til at starte op igen efter julen. Vi håber at alle har haft en god jul, samt godt nytår og holdt sig friske og i form. --- Hvis ikke er det i hvert fald mindst én god grund til at komme til træning nu på tirsdag (d. 10 januar).

Husk på, at alle medlemsskaber er udløbet, da vi er gået ind i det nye år, så hvis du fortsat ønsker at være medlem, skal du melde dig ind igen.

Vi arbejder pt. med at få vores computersystem i hallen op og køre igen, samt koble det sammen med hjemmesiden, så hvert medlem får en bruger, hvor man kan tracke hvor mange gange, samt hvornår man sidst var i hallen, til dem der synes at sådannoget er sjovt at holde øje med. Dette har ikke blot den fordel, at man kan få dårlig samvittighed over, at man ikke træner nok, men tjener samtidig til at give os en mulighed for at lave statistik på hallens brug, og dermed gøre os i stand til at dokumentere over for kommunen og andre institutioner, hvor meget Hal21 egentlig bliver brugt.

Velkommen til 2012!