Udvikling af Hal 21

Søndag d. 22. Maj.
Meget er sket siden vi fik containeren ud. Vi har fået os en trappe af palletårne med fire niveauer der går fra helt lille boks man kan lave precission til og op til høj væg man kan climbe. Vi har fået bygget fire faste tårne til wallclimb hvoraf det ene er så højt at der næppe er nogen i DK der kan tage det endnu, det er godt med noget at arbejde frem imod. Der udover har vi fået sat en firkantet precision rør op i metal. Der er blevet bygget et stort catleap henover en af vores døre, og vi har fået købt 9 judomåtter som frit kan bruges så længe der bliver passe på dem.
Og så har vi fået 9 nye lockerskabe fra RCYN som vi er meget taknemmelige over at vi kunne få lov at genbruge.

I dag er vi kommet videre med at få opbygget en stærk væg der hvor vores kommende railstativ skal stå så man kan lave swing cat uden at ryge igennem isoleringen. ;o)
Vi har fået et stort udluftningsrør ned og ud der ikke længere var i brug, og vi har fået topplade på vores sidste climbtårn samt fået malet det.
Næste skridt bliver at få sat nogle jernstænger op til f.eks. at lave frithængende dynoer i.

Vi er igang med at få en computer op at kører så man kan "stemple ind" når man kommer til træning. Mere om det kommer når vi har fået det up and running.

Der vil meget snart komme masser af billeder op fra hallen, vi er igang med at teste et nyt galleri format der er pænere og mere overskueligt end det gamle.



Søndag d. 13. februar fik vi revet vores container ud. Det har skabt mere lys og luft og ikke mindst plads i hallen. Kom og se det. Billeder er på vej.


Mere om udviklingen af Hal21 vil snart komme.